Generel pleje
Det er vigtigt at man allerede den første uge man har hvalpen hjemme begynder at træne den generelle pleje. Uanset om man har et trimmebord eller ej, er det en god ide at træne at hvalpen kommer op og stå på et bord. De første par gange skal den kun stå der i ganske kort tid, hvorefter man roser den og tager den ned igen. Herefter øger man stille den tid som hvalpen står der.
Indtil den bliver helt tryg ved bordet, kan man træne nogle af de andre ting som hvalpen skal vænne sig til. Fra den er ganske lille kan man begynde at nusse den på poterne , imellem tæerne og løfte poterne fra gulvet. Dette er noget man kommer til at bruge senere, når hvalpen skal klippes på og ved poterne og til kloklip. Man kan også her begynde at tage klosaksen frem. Selvom man ikke kan klippe noget af eller kun tager en eller to kløer ad gangen, er det stadig god træning for hvalpen at prøve at blive holdt og høre lyden af saksen.
Det er også en god ide at røre hvalpen omkring ører, øjne og hovedet generelt. Dette er noget man senere skal bruge til trimningen af hvalpen og den voksne hund, for at sikre den ikke får problemer med ørerne. Her kan man også introducere hvalpen for lyden af en saks omkring ørerne.
Hunden behøver ikke at skulle nyde at stå på bordet eller blive pillet i ørerne , men det er alt sammen noget man kommer til at bruge resten af dens liv. Og det vil gøre håndtering og trimning af hunden mere behagelig for både huden og den som skal ordne den.
Pelspleje
Hunden skal børstet igennem mindst en gang om ugen for at sikre at pelsen bliver holdt pæn og uden filter. Det er vigtigt at man ikke klipper for meget i pelsen, før den er vokset helt ud, da man kan skade den blivende pels. Når hvalpepelsen begynder at løsne sig, kan hvalpen godt ligne en lille uldklump, men hvis man plejer pelsen korrekt i denne tid, skal den nok komme til at se pæn ud, når hunden bliver voksen. En cocker spaniel hvalp skal oftest først trimmes rigtigt når den er 8-12mdr. Hvis man ikke har et sted man kan få det gjort, holdes der et par gange om året kurser i pelspleje og trimning af spaniels.
Tandpleje
Det er en god ide at lære hunden at blive kigget i munden. Dette er noget som kommer til at gavne på det lange løb. Både så det er mindre stressende for hunden, at få det gjort af fremmede, som f.eks. en dyrlæge eller dommer til en udstilling. I starten er det nok bare at løfte læben på hunden, så man kan se tænderne i begge sider. Herefter kan man tage en finder ind og mærke på tænderne og bygge det op derfra.
Hvis man vil være 99% sikker på at ens hund ikke får problemer med tænderne kan man børste tænder på hunden hver dag. Her er det vigtigt at man ikke bruger af sin egen tandpasta, da hunde ikke kan tåle den fluer som er i den. Hertil kan det være en god ide igen først at bruge en finger og senere introducere tandbørsten. Hvis man starter med en ’babytandbørste’, med mange hår, kan man til slut ende med at bruge en tandbørste som kan komme til begge sider af tandene på en gang.
Det er vigtigt at belønne sin hvalp igennem alle disse ting, så den oplever det som noget godt og ikke som noget negativt.
Kennel Dan-L har en god trimmevejledning liggende, som man kan bruge:
PLEJE AF HUNDEN
Det er en god ide at starte med håndtering i en tidlig alder, så det bliver mindre stressfuldt for både hund og ejer i de senere år.
HVALP FRA OS
AVLSRESTRIKTIONER
HVALPENS UDVIKLING
INDEN HVALPEN FLYTTER IND
HVERDAG MED HVALPEN
PLEJE AF HUNDEN






