top of page

Efter parring

Når tæven er blevet parret vil der gå ca. 63dage til forventet fødsel. I løbet af disse dage vil det være muligt, at tjekke om tæven er drægtig, om hvalpene lever og det vil være muligt at få et ca. antal af hvalpene. 

Abdominal palpation: Denne metode kan bruges 21-35 dage efter parring. Her vil man kunne mærke om tæven er drægtig, da fostrene har nået en tilpas størrelse til at man ville kunne føle dem som små kugler. 

Ultralydsscanning: Kan man benytte sig af når tæven er ca. 23dage inde i drægtigheden. Her vil man kunne se om hvalpene er i live, men vil ikke kunne give et tal på hvor mange der er i tæven, da de kan skygge for hinanden. 

Røntgen: Kan tages efter 49 dage og her er det muligt, at få et mere præcist billede af hvor mange hvalpe der er i tæven. Dette kan gøres her, da hvalpene er så langt i deres udvikling, at deres skeletter er udviklet og forkalket. 

 

 

Drægtighedsperioden

Under drægtigheden vil tævens kropsvægt øges med ca. 35%, hvor den største forøgelse sker i de sidste 3-4uger. I de sidste 1-2uger af drægtigheden vil omfanget af bugen blive større og dievorterne blive længere og fastere. 

Der kan ske en ændring i tævens adfærd i løbet af drægtigheden. Det er vigtigt ikke at udsætte hende for unødig stress, da det kan påvirke drægtigheden. 

Ca. 3 uger efter parring kan tæven vise tegn på kvalme og ubehag. Nogle tæver begynder endda at kaste op og have kvalme i helt op til 5uger efter parring. 

De kan få nedsat appetit eller begynde at spise flere små måltider, flere gange dagligt. Tævens søvnbehov vil øges og aktivitetsniveauet nedsættes. Man kan også se udflåd fra vagina ca. 32dage efter parring og helt frem til fødslen. 

 

 

Fødsel – 2uger 

Hvalpen bliver født med øjne og ører lukket og en dårlig smags- og lugtesans. Det er vigtigt at hvalpen begynder at die hurtigst muligt, da de her både får varme og næring. De første par dage er det især vigtigt at hvalpen får modermælk, da den her igennem får antistoffer fra moderen, igennem den såkaldte råmælk. Dette er noget som kun er tilgængeligt de første par døgn efter fødslen.  Disse er med til at styrke hvalpens immunforsvar, virkningen af dem vil dog som regel falde efter ca 8uger, og det er her man vaccinere hvalpen for at ’booste’ antistofferne, så hvalpen bedre kan stå imod sygdomme udefra. 

De små hvalpe kan ikke selv holde sig varme og er derfor meget afhængige af moderen og deres søskende. Da deres følesans er den sans som er bedst udviklet vil den bruge denne til at finde frem til moderen eller de andre hvalpe. De er meget kulde- og varmefølsomme og kan nemt mærke berøring, smerte og tryk imod deres krop. I starten vil de mave sig frem, ved hjælp af små ryk i hovedet, bryst og forben. De har nemt ved at vende sig tilbage på maven, hvis de bliver væltet omkuld. 

Den vil i et tidligt stadie blive håndteret forsigtigt af opdrættere, så den lærer at være i menneske hænder. 

 

 

2 -3uger: 

I denne tid begynder hvalpen at blive mere opmærksomme på deres omgivelser, da de i starten af denne tid begynder at kunne se og senere også at kunne høre. De vil blive bedre til at bevæge sig rundt og opsøge tingene omkring dem. I denne periode vil de også kunne logre med halen. 

 

 

3-4 uger:

I denne periode vil hvalpen begynde at blive mere nysgerrig og interessere sig for hvalpefoder og det at drikke vand også. Hvalpens tænder vil begynde at komme frem, hvor insisiverne/fortænderne er de første som kommer. Hvalpene vil ende ud med at have 28 hvalpetænder i alt. Hvalpene vil i denne periode følge meget efter hinanden og i de følgende uger begynde at begive sig ud alene. Opdrætteren vil i denne periode begynde at præsentere hvalpen for nye personer i klædt forskellige ting, da hvalpen i denne periode begynder at danne sig et billede af hvad der er velkendt og hvad der er fremmed. Man vil også kunne introducere hvalpene for en føntørre, støvsugere, vand mm i denne periode. 

 

 

5-8uger:

Hvalpene vil hele tiden blive bedre til at bevæge sig rundt. De vil blive bedre til at kommunikere med hinanden og lærer i denne periode at gø, bide og det at blive bidt. Hvalpenes hjerne vil blive ved med at udvikle sig efter de oplevelser og indtryk de bliver udsat for i denne periode. Dette er en meget kritisk periode, da disse oplevelser ikke kan udvikle hjernen lige så meget på et senere tidspunkt i hvalpens liv. Dette kaldes prægning og foregår ca. fra hvalpen er 3-12 uger. I perioden 3-16 uger af hvalpens liv vil den blive socialiseret, her er det vigtigt at den møder mange nye mennesker og dyr. Da den i denne periode især lærer at kommunikere og hvor de er meste modtagelige for nye indtryk. Alt efter vejret, vil man i denne periode begynde at tage hvalpene med udenfor, så de kan vænne sig til de nye lyde og dufte som venter dem. Det vil være en god ide at præsentere dem for nye underlag som græs, fliser, grus, jord osv, da mange hunde kan få præferencer til underlag som de vil gå eller besørge på. 

Hvalpene vil i denne periode prøve at køre i bil, høre og se en græsslåmaskine, høre musik, fløjten. Man vil også kunne bruge en lyd cd til at præsentere hvalpene for lyde som torden, fyrværkeri, tæt trafik og andre ting fra hverdagen. 

 

 

12uger-:

I denne periode (3-12 måneder) vil hvalpene begynde at få sine blivende tænder, når de har skiftet alle tænderne, vil de have 42 tænder i alt.  Det er vigtigt at blive ved med at socialisere hvalpen og enten tage den med rundt til andre velopdragende hunde eller hvalpetræning inden for den første tid. 

Man skal tænke på at det er en stor omvæltning for hvalpen at flytte hjemmefra og det er derfor vigtigt at man er nænsom når hvalpen skal vænnes til nye ting i et fremmed hjem. 

Unghunden vil blive kønsmoden når den er ca. 6-10mdr, det er altid en god i de at tjekke om begge testikler på hanhunden er faldet ned i pungen. Hvis dette ikke er sket, skal man snakke med sin dyrlæge om hvad man kan gøre, for at sikre hunden ikke får kræft af den ikke nedfaldne testikel. 

 

 

 

HVALPENS UDVIKLING

Her er en kort beskrivelse af hvad der sker fra tæven er blevet parret og til hvalpene forlader tæven, og flytter ud i deres nye hjem.
bottom of page