
Oprindelsesland
Storbritanien.
Hvor de ikke blev opfattet som en selvstændig race før i 1800tallet, hvor man delte den daværende race op efter vægt. De større hunde blev brugt til at jage vildtet op og de mindre brugt til både at rejse og apportere. De fik deres navn 'cocker', da de blev brugt til jagt på skovsnepper (woodcocks). De blev i 1892 anerkendt som race, og bliver den dag i dag stadig brugt til jagt, selvom de også egner sig som familiehunde.
Pels
Flad, silkeagtig, medium lang med faner. Dette kræver jævnlig pelspleje, og at hunden bliver vænnet til det fra den er hvalp. Pelsen i ørerne skal fjernes ofte, for at forebygge ørerproblemer som svamp og andre infektioner.
Da cocker spaniels har en medium lang pels, kan de godt slæbe mudder og andet snavs med ind, og hvis man ikke er opmærksom på dette, kan pelsen godt filtre.
Farve
Alle farver er tilladt.
Black & fawn, Black & tan, Blue roan, Blue roan/tan, Blå, Brun, Brun/tan, Chokoladebrun, Chokoladefarvet med tan, Chokoladefarvet roan/tan, Chokoladefarvet/roan, Gylden, Hvid/sort, Hvid/orange, lever, Lemon roan, Liver roan, Orange, Orange roan, Rød, rød/hvid, Sort, Sort/hvid, Sort/hvid/tan, Trefarvet, Zobel, Zobel/hvid, Zobel/Gylden, Black and tan langhåret, Chokolade/hvid, Blue roan zobel, Zobel roan, Rød med aftegn, Zobel med aftegn, Lemon.
Adfærd
Da cocker spaniels er avlet til at fremdrive og apportere mindre vildt og dertil er meget selvstændige, er det en god ide, at man i en tidlig alder træner indkald og almen lydighed. Cocker spaniels er vilde med at bruge næsen, livsglade, energiske og legesyge, alt dette er noget man sagtens kan bruge i træningen. De er som regel nemme at opdrage og meget samarbejdsvillige.
Da de fleste, hvis tilvænnet, er glade for vand, kan dette også bruges i apporteings- og søgeøvelser.
Disse hunde er meget hengivne og loyale over for deres ejere. Hvis de er velsocialiseret vil de være venlige overfor både børn, andre dyr og hunde. De kan være reserveret overfor fremmede og hvis der ikke bliver taget hånd om dette, kan det ende i aggression.
Motionsbehov
Cocker spaniels har et stort behov for motion og aktivering, både fysisk og mentalt. Den har det bedst, hvis den kan få lov til at bevæge sig frit og bruge næsen.
Krav til ejer
Da cocker spanielen som hvalp er et sødt lille pelsbund, er mange ejere ikke forberedt på hvor energisk og viljestærk, den kan blive som voksen. Det er derfor vigtigt at man sætter sig ind i racen, inden man anskaffer sig en, så man er forberedt og ved om man har tiden som det kræver.
Det er vigtigt at huske på, at cocker spaniels har en stort behov for kontakt og ikke trives med at være alene i længere tid.
OM RACEN

Cocker spaniels er en meget hengiven, glad og viljestærk race med en altid logrende hale
Internationalt racenavn
English Cocker Spaniel
Størrelse
tæver 38-39cm, hanner: 39-41cm
Vægt
10-14kg
Gennemsnitslevealder
12-14år